Lige en status fra “inside fanklubben” på en dejlig varm sommerdag…for hvad er det i virkeligheden vi går og fordriver tiden med?🤔
En af opgaverne vi bruger tid på, er at få færdiggjort vores medlemskort. Vi skal være klar til at producere medlemskort til august, så jer der allerede har tagnet medlemskab for næste sæson, kan få glæde af jeres medlemskort fra august måned. Ved siden af det, skal vi have sendt opkrævninger ud til alle jer nuværende medlemmere, så I også kan få gentegnet medlemskab til august.
I disse dage er vi desuden i gang med at finde samarbejdspartnere, som vil være med til, at sikre jer medlemmere gode fordele på jeres medlemskort – vi arbejder intensivt på det lykkedes og glæder os til at løfte sløret for det.
En anden opgave består i at få planlagt busturene for hele sæsonen 2019/2020. Som vi ser programmet nu, og med den kæmpe opbakning I har givet vores nye buskoncept, satser vi på 8-10 busture i grundspillet. Vi melder ud omkring alle planlagte busture for sæsonen 2019/2020 i god tid inden sæsonstart. Så er der også god tid til at få sat kryds i kalenderen.
Vi har netop afsluttet arbejdet med produktion af to nye halstørklæder. Halstørklæder som alle der var med til arrangementet den 14. juni, har været med til at bestemme designet på. Halstørklæderne er dem i kan se på det vedhæftede billede.
Den sidste ting vi arbejder benhårdt på, er at der bliver mulighed for at tilmelde sig busture, arrangementer og indmelde sig i fanklubben, via en onlinetilmelding på vores hjemmeside. Som med alt andet teknik kræver det større justeringer – men mon ikke det er på plads et godt stykke inden sæsonstart.
Det var alt fra nu😉👍