Metalligaen starter fredag den 18. september. Her skal White Hawks møde Aalborg Pirates på udebane. Allerede dagen efter mødes de 2 hold igen, denne gang i Scanel Hockey Arena.
Det er Metalligaens Facebook side, der har løftet sløret for de første spillerunder. Den 22. september skal White Hawks en tur til Herning og 3 dage senere skal man op i mod Esbjerg Energy på udebane. Den 29. september tager White Hawks hjemme i mod Rødovre Mighty Bulls.
Der er ikke offentliggjort flere kampe. Lige så snart vi her på webredaktionen modtager turneringsplanen, vil den naturligvis blive lagt op på hjemmesiden.