White Hawks Support ’s vedtægter
Foreningens navn
- 1 . White Hawks Support (WHS)
- 1.1. Ændringer af navn kan kun ske på en generalforsamling.
- 1.2. Logo kan ændres via en medlemsafstemning på internettet / sociale medier
Foreningens formål
- 2 . Foreningens formål er, gennem fælles aktivitet, at yde ishockeyholdet Frederikshavn White Hawks størst mulig support ved samtlige af holdets kampe, både på hjemme- og udebane.Fanklubben ønsker at øge populariteten af Frederikshavn White Hawks ved at fremstå positivt i opførsel, samt ved positivt optræden i alle medier.
Foreningens hjemsted
- 3. Foreningen hjemsted er på ishockeyhallens adresse.
Medlemskab/rettigheder
- 4. Alle der støtter foreningens formål kan optages. Dog skal børn og unge under 18 år have skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Ydermere kan bestyrelsen med 3/4 majoritet nægte at tage en anmodning om optagelse til følge.
- 4.1 Medlemmer er forpligtede til at overholde foreningens, til enhver tid gældende, vedtægter. Hvis ikke disse overholdes, ekskluderes medlemmet. Alle advarsler eller karantæner til medlemmer af foreningen, der er udstedt af Frederikshavn White Hawks pga. adfærd og opførsel til kampene, skal ligeledes behandles af klubbens bestyrelse til afgørelse. Bestyrelsen kan derfor ved enstemmig beslutning ekskludere et medlem, hvis denne handler i strid med foreningens formål, mission, etiske/moralske værdigrundlag, eller på anden vis handler retsstridig (jf. almindelig dansk retspraksis) og dermed miskrediterer White Hawks Support’s renommé og omdømme overfor offentligheden som helhed. Den ekskluderede har dog ret til at forlange afgørelsen indanket ved ordinære generalforsamling.
- 4.2 Kontingent er uanset betalingsdato efter 1. august gældende til 31. juli. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen på årsmødet, og vil ikke kunne kræves tilbagebetalt. Kassereren sørger for at udsende girokort senest 3 uger inden næste kontingentperiode træder i kraft. Ved indmeldelse skal navn, adresse og fødselsdato, samt om muligt, e-mail adresse opgives. Kvitteringen er medlemsbevis indtil endeligt medlemsbevis er modtaget. Medlemsbevis afhentes efter sæsonstart i boden ved hjemmekampe .
Bestyrelsen
- 5. Klubbens bestyrelse består af Formand,4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. .
- 5.1 Foreningens Formand og Kasserer vælges på generalforsamlingen. Kassereren behøver ikke at være en del af den valgte bestyrelse. Bestyrelsen konstituerer selv de øvrige poster.
- 5.2 Kun medlemmer der rettidig har indbetalt kontingent, kan vælges til klubbens tillidsposter og samtlige valg gælder for en periode af 2 år. Suppleanter vælges for 2 år af gangen.
- 5.2.1 Formand og kasser kan ikke være på valg samme år og vælges derfor som følgende:
- Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer samt 1 suppleant vælges på lige år.
- Kasseren, 1 bestyrelsesmedlem samt 1 suppleant vælges på ulige år.
- 5.3 At være medlem af bestyrelsen er på frivillig basis, og arbejdet er derfor også ulønnet.
- 5.4 Regnskabsåret går fra den 1. Juni til den 31. Maj.
- 5.5 Bestyrelsesmøde skal afholdes straks ved sæsonens begyndelse og kan i øvrigt indvarsles, når formanden eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det.
- 5.6 Bestyrelsesmøde skal indvarsles med mindst 2 dages varsel og annonceres på fanklubbens hjemmeside
- 5.6.1 Der afholdes min. 2 bestyrelsesmøder i løbet af en sæson. Referat heraf opslåes på hjemmesiden senest 14 dage efter afholdelse.
- 5.7 Et bestyrelsesmøde er beslutningsdygtigt ved tilstedeværelse af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Alle afgørelser sker ved simpelt stemmeflertal, dog tæller formandens stemme dobbelt i tilfælde af stemmelighed.
- 5.7.1 Suppleanter har taleret, men ikke stemmeret.
- 5.8 Det står kasserer eller formand frit for, af den ene eller anden årsag, at fratræde eller forlade enten hvervet eller White Hawks Support som helhed. Hvis dette sker, indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling, og suppleanterne træder i den fratrådtes sted, indtil der ved generalforsamlingen er vedtaget en ny på posten.
- 5.9 . Der påhviler ikke White Hawks Support’s bestyrelsesmedlemmer nogen form for økonomisk hæftelse/forpligtelser.
Generalforsamlingen
- 6 . Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Den afgør ved simpelt stemmeflertal de forslag, der stilles den i henhold til dagsordenen. Dog kræves til lovændring mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
- 6.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal
- 6.2 Generalforsamlingen afholdes straks ved sæsonens begyndelse, med følgende dagsorden
- Valg af dirigent og referant .
- Formanden aflægger beretning.
- Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter.
- Valg af revisor
- Eventuelt
Generalforsamlingen skal ske ved opslag eller på anden måde bekendtgøres ved angivelse af tid og sted senest 30 dage før afholdelse skal finde sted.
Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før Generalforsamlingens afholdelse. Vedtægtsændringer eller andet, der ønskes gældende fra generalforsamlingen, skal udmeldes fra bestyrelsen minimum 5 dage før generalforsamlingens afholdelse.
- 6.3 Alle fremmødte til generalforsamlingen har stemmeret, forudsat hver enkelt har betalt kontingent og er over 16 år.
- 6.4 En ekstraordinær generalforsamling skal varsles med mindst 14 dages varsel, og annonceres på fanklubbens hjemmeside.
Tegningsregler
- 7 . Foreningen tegnes af kasserer og formand hver for sig. De kan benytte kort og de til enhver tid værende elektronisk medier.
- 7.1 . Foreningen hæfter alene, med sin formue.
- 7.2 De enkelte medlemmer hæfter som udgangspunkt aldrig med privat formue, med mindre der indgås speciel aftale herom. For eksempel i forbindelse med kautionist / udlæg ved større arrangementer.
- 7.3 Der er naturligvis frivilligt for det enkelte medlem at hæfte. Ønsker man at hæfte, sker dette udelukkende for et aftalt og nedskrevet beløb.
- 7.4 Bemærk, at der som udgangspunkt ikke gives ekstra beføjelser til et medlem, blot fordi denne har valgt at hæfte / kautionere med egen formue.
- 7.5 Medlemmer hæfter dog personligt, ved udøvelse af grov uagtsom eller viljebetonet adfærd, der resulter i eksempelvis voldsepisoder eller hærværk. I et sådan tilfælde kan foreningen og de øvrige medlemmer aldrig holdes ansvarlig, heller ikke hvis det sker under foreningens aktiviteter. Erstatningspligten påhviler udelukkende det udøvende medlem.
Opløsning
- 8 . Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun finde sted på en, i dette øjemed, særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel. Opløsning kan kun finde sted såfremt minimum 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ønsker en sådan opløsning.
- 8.1 I tilfælde af White Hawks Support’s opløsning, skænkes klubbens eventuelle formue og aktiver til Elitenord.